Guide: Sådan vælger du den rigtige våddragt

Hvad en våddragt gør — og hvad den ikke gør

En våddragt er et tætsiddende beklædningsstykke i neopren, der bruges til vandsport. Den er ikke tæt: navnet kommer af, at der lukkes en smule vand ind mellem dragten og huden. Det tynde lag vand varmes op af kroppen og bliver liggende, fordi dragten slutter tæt til. Sammen med neoprenens egne luftceller isolerer det mod kulden i vandet.

Det er vigtigt at forstå grænsen for, hvad dragten kan. En våddragt isolerer — den redder dig ikke. Neopren indeholder luft og giver derfor lidt opdrift, men en våddragt er ikke et redningsmiddel og erstatter ikke en rednings- eller svømmevest. Skal du sejle, padle eller færdes på vandet, hvor et fald i vandet er en mulighed, hører vesten stadig til. Dragten holder på varmen, når du er i vandet; vesten er det, der holder dig oppe.

Kuldechok er en reel risiko — også med våddragt

Kommer man pludselig i koldt vand, reagerer kroppen ufrivilligt. Man gisper efter vejret, hyperventilerer og mister et øjeblik kontrollen over vejrtrækningen. Det kaldes kuldechok, og det er farligt, fordi det sker netop i det sekund, hvor man har mest brug for at kunne holde hovedet klart og trække vejret roligt. Sker det med hovedet under vand, kan man få vand i lungerne, selvom man er en god svømmer.

En våddragt dæmper påvirkningen, men fjerner den ikke — hoved, hænder og ansigt er ikke dækket, og dragten skal fyldes med vand, før den isolerer. En våddragt er derfor ikke en tilladelse til at springe i koldt vand. Gå roligt i, giv kroppen tid til at vænne sig til temperaturen, tag aldrig ud alene, og fortæl nogen, hvor du er. Er du i tvivl om, hvad du kan holde til — eller har du hjerte- eller kredsløbsproblemer — så tal med din læge, inden du begynder at bruge koldt vand.

Hvordan skal en våddragt sidde?

Pasformen betyder mere end alt andet. En dragt, der er for løs, lader nyt koldt vand strømme ind og ud ved hals, håndled og ankler, og så mister den sin funktion. Er dragten for stram, snører den om brystkassen og gør vejrtrækningen tung. En våddragt skal sidde tæt som en anden hud, men du skal kunne trække vejret dybt og løfte armene over hovedet.

Tegn på, at pasformen er rigtig: ingen større luftlommer i lænden, i knæhaserne eller under armene, ingen folder i skridtet, og halsen slutter tæt uden at klemme. En ny våddragt føles altid stram på land, og den bliver lidt eftergivende, når neoprenen bliver våd og varm. Men den strækker sig ikke to størrelser — køber du for stort i håb om, at det bliver godt, ender den med at være ubrugelig.

Tykkelse på våddragten: vælg efter årstid og vandtemperatur

Neoprenens tykkelse angives i millimeter, ofte som to tal, for eksempel 5/3. Det første tal er tykkelsen på krop og ryg, det andet på arme og ben, hvor du skal kunne bevæge dig. Tykkere neopren isolerer mere, men gør dragten stivere og mere trættende at bevæge sig i.

Der findes ikke ét rigtigt tal. Du vælger efter årstiden, vandtemperaturen og aktiviteten — og lige så meget efter dig selv. Ligger du stille og venter på bølger, fryser du hurtigere end en, der padler konstant. Blæst og lufttemperatur betyder også noget, for det er ofte oven vande, man bliver kold. Nogle fryser mere end andre, uanset tal på papiret. Spørg derfor hos en forhandler eller en klub, hvad folk faktisk bruger på netop dit vand og din årstid, frem for at gå efter en tabel. Har du et sted, du sejler ofte, er lokal erfaring mere værd end en generel anbefaling.

Hvilke typer våddragter findes der?

Ordet dækker over flere ret forskellige ting:

Heldragt (steamer) — lange ærmer og ben. Den mest almindelige til køligt vand.
Shorty — korte ærmer og ben. Til varmere vand og korte ture.
Long John — lange ben, ærmeløs. Bruges ofte til roning og padling, hvor skuldrene skal være frie.
Todelte dragter — jakke og buks, der kan kombineres efter vejret.
Svømmedragt — tyndere og mere fleksibel, syet til bevægelse frem for maksimal isolering.

Vælg efter aktiviteten. En dragt til surf og en dragt til svømning er ikke det samme, selvom begge er lavet af neopren, og den ene fungerer sjældent godt til den andens formål.

Lynlåsen: bag, foran eller ingen?

Placeringen af lynlåsen er ikke en detalje. En lynlås i ryggen med snor er nem at komme i og ud af alene, men den er lang og lukker mere vand ind. En lynlås på brystet (chest zip) slutter tættere og sidder mindre i vejen, men kræver, at du kan vride dig ind gennem halsåbningen. Dragter helt uden lynlås er tættest og mest fleksible, men også de mest besværlige at få på.

Tænk over, hvordan du bruger dragten. Skal du hurtigt af og på ude på en kold parkeringsplads flere gange om ugen, betyder nem påtagning mere, end de sidste procent tæthed gør. Uanset type skal lynlåsen skylles i ferskvand — salt og sand er den hyppigste årsag til, at lynlåse sætter sig fast eller ruster.

Sømme, foring og andre kvalitetstegn ved våddragter

Sømmene afgør, hvor meget vand der siver ind, og hvor længe dragten holder. Overlockede sømme er billigst og efterlader en tyk kant, der kan gnave. Fladsyede sømme ligger fladt mod huden og er behageligere. Limede og blindstingede sømme (ofte kaldet GBS) er tættere, fordi nålen ikke går hele vejen igennem neoprenen. Tapede eller svejsede sømme er det tætteste, og de findes typisk i de dyrere dragter.

Kig også efter forstærkninger på knæene, som er der, hvor dragter oftest slides igennem, og en indvendig foring i brystet, der tørrer hurtigt og føles varmere. Fleksibel neopren i skuldrene gør en mærkbar forskel, hvis du padler. Mange mærker markedsfører deres egne navne på foringer og neoprentyper — se på syningen og pasformen frem for på markedsføringen.

Neopren, gummi og miljø

Traditionel neopren fremstilles på oliebasis. Flere producenter tilbyder i dag alternativer baseret på blandt andet naturgummi, og lim og laminater er også blevet ændret hos nogle mærker. Det er værd at kigge efter, hvis det betyder noget for dig, men vær opmærksom på, at holdbarhed også er et miljøspørgsmål: en dragt, der holder mange sæsoner, er sjældent det dårligste valg.

Neopren kan ikke lægges i almindelig genbrug, og udslidte dragter er svære at komme af med. Nogle forhandlere og klubber tager gamle dragter retur eller genbruger dem til andre formål. Spørg lokalt frem for at gå ud fra, at det ikke kan lade sig gøre.

Tilbehør: hætte, sko og handsker

Meget af varmetabet sker der, hvor dragten ikke dækker. Hoved, fødder og hænder bliver kolde først, og fingre, der er blevet stive, kan ikke betjene en udløser eller holde fast i en line. Neoprenhætte, -sko og -handsker findes i flere tykkelser og er ofte det, der forlænger sæsonen mest for pengene.

Vær opmærksom på pasformen her også. Sko, der er for store, fyldes med vand og skvulper; handsker, der er for tykke, tager grebet fra dig. Nogle dragter har en integreret hætte, andre har en glat kant i halsen, som en løs hætte kan lukkes ind under.

Hvad koster en våddragt, og hvad får du for mere?

Prisspændet er stort. De billigste dragter er typisk stivere neopren med overlockede sømme og en simpel ryglynlås. De virker til korte ture i sommervand, men de gnaver lettere, isolerer dårligere og slides hurtigere. I mellemklassen får du som regel limede og blindstingede sømme, mere fleksibel neopren i skuldrene og en pasform i flere længder.

De dyreste dragter betaler du for fleksibilitet, tætte sømme, hurtigtørrende foring og lav vægt i vandet. Er du i vandet en gang om måneden om sommeren, mærker du ikke forskellen. Er du i vandet hele året, gør du. Køb efter, hvor ofte og hvornår du bruger dragten — ikke efter, hvad de mest ambitiøse i klubben har.

Typiske fejlkøb ved køb af våddragt

Dragten er købt en størrelse for stor for komfortens skyld — og isolerer derfor ikke.
Der er valgt en shorty til efterårsvand, fordi den var billigere.
Størrelsen er valgt efter tøjstørrelse frem for producentens eget skema; skemaerne varierer meget fra mærke til mærke.
Der er tænkt i tykkelse alene, mens hætte, sko og handsker er sprunget over.
Dragten er købt til svømning, men syet til surf, og skuldrene binder ved hvert tag.

Prøv dragten, hvis du overhovedet kan. Kan du ikke, så læs producentens mål for brystvidde, højde og vægt og vær ærlig om dine egne — og undersøg returbetingelserne, inden du bestiller.

Vedligeholdelse: sådan holder dragten længere

Neopren tager ikke skade af vand, men af sol, varme og salt. Skyl dragten i koldt ferskvand efter hver tur — også efter ture i sø eller å, hvor sand og snavs sætter sig i sømmene. Vrid den aldrig, og lad være med at lægge den i vaskemaskine eller tørretumbler.

Hæng dragten til tørre i skyggen på en bred bøjle — en tynd bøjle laver folder i skuldrene, som med tiden bliver til brud. Vend den om, når indersiden skal tørre. Opbevar den hængende eller liggende fladt, ikke sammenfoldet i en pose over vinteren, og hold den væk fra direkte sol og radiatorer. Små huller og løse sømme kan repareres med neoprenlim, og det er værd at gøre tidligt: en lille flænge bliver hurtigt til en stor.

Sikkerhed på vandet — kort og sagligt

En våddragt gør koldt vand mere overkommeligt, men ændrer ikke de grundlæggende hensyn. Brug rednings- eller svømmevest, når aktiviteten kræver det, og lad være med at regne dragtens opdrift som en erstatning. Tag ikke alene ud, sig til nogen, hvor du er, og hold øje med vind og strøm — også når vandet ser roligt ud.

Sørg for at være synlig. Mørke dragter er svære at få øje på fra en båd, og en farvet hætte eller vest hjælper. Og vær realistisk om din egen form og erfaring: kulde tager kræfter hurtigere, end man regner med, og vejen tilbage er altid længere end vejen ud.

Find den rigtige våddragt — ét sted

Bedste tilbud lige nu

Alle våddragter (112)

Sådan udvælger vi